En fair og anderledes boligportal

Rentapart er en ny og anderledes boligportal, der gik i luften juli 2016. Teamet bag Rentapart har i mange år oplevet, at flere og flere boligsøgende finder det frustrerende at finde en lejebolig i de større danske byer. De boligsøgende oplever ofte, at boligudlejerne enten ikke svarer på deres henvendelser eller er meget længe om det. Derudover finder de det meningsløst, at betale for en ydelse og medlemsskab/abonnement, hvor udbyttet er delvis mangelfuldt.

Rentapart ønsker at tilbyde boligsøgende i Danmark en fair og troværdig boligportal. Vi er klar over, at der er mangel på lejeboliger i Danmark, og at der er rift om boligerne.

Udlejerne modtager på de populære lejemål mellem 100-300 henvendelser og bruger meget tid på at svare på disse henvendelser.

Vi har derfor udviklet et koncept, der gør hele processen nemmere og mere tidsbesparende for begge parter.

Brugerne af Rentapart betaler KUN for de lejemål, de ønsker at komme i betragtning til, hvor der er max. 20 ansøgere pr. lejemål. Dette betyder, at boligudlejerne modtager færre henvendelser og derved har nemmere ved at nå at svare de boligsøgende. Derudover betaler de boligsøgende ikke for et abonnement.

Vi ville ønske, at vi kunne garantere alle vores brugere en bolig, men det er udlejerne, der bestemmer, hvem de ønsker at udleje til. Rentapart opererer som mellemled mellem de boligsøgende og boligudlejere.

Alle boligannoncer på Rentapart er manuelt valideret.

Vi håber, at vi kan gøre din boligjagt mere bekvem!


Rentapart

Anders Rajendiram

Anders Rajendiram

Stifter & direktør
ar@rentapart.dk
Frank Hald

Frank Hald

Stifter & udvikler
fh@rentapart.dk